Business i Frederiksberg: Nye virksomheder, grøn omstilling og seks lokale projekter
I september 2026 havde Frederiksberg Kommune fokus på at styrke kontakten til lokale virksomheder, samle erhvervsaktører i netværk og understøtte projekter, der skulle skabe mere liv og synlighed i byen. Kommunens erhvervstilbud omfattede blandt andet velkomst for nye virksomheder, netværksaktiviteter og uddeling af midler fra Erhvervspuljen 2026.
Kort overblik
September blev præget af flere konkrete aktiviteter rettet mod virksomheder og erhvervsaktører på Frederiksberg. Frederiksberg Kommune udsendte erhvervsnyheder den 3., 8. og 24. september, og kommunen inviterede samtidig nye virksomheder til et velkomstmøde på Frederiksberg Rådhus den 23. september. Mødet var målrettet virksomheder, der var nyoprettede eller var flyttet til kommunen inden for de seneste to år.
Kommunens erhvervskalender viste også et netværksmøde den 2. september for virksomheder, der deltog i Grøn Vækst-projektet. Aktiviteten gav virksomhederne en lokal ramme for at udveksle erfaringer om grøn omstilling og for at få adgang til kommunale og eksterne tilbud. Det var relevant i en kommune med mange virksomheder tæt placeret i et urbant område, hvor transport, energi, indkøb og byliv hang sammen med den daglige drift.
En anden central begivenhed var uddelingen af Erhvervspulje 2026. Midlerne gik til seks projekter med fokus på liv, samarbejde og synlighed på Frederiksberg. Kommunen havde prioriteret erhvervsnetværk, kulturliv og samarbejder, arbejdet med fortællingen “This is Frederiksberg” samt værtskab og turismeinformation. Dermed blev erhvervspolitikken koblet til både handelsliv, kulturinstitutioner, iværksætteri og byens samlede profil.
Kommunen samlede nye virksomheder
Den 23. september afholdt Frederiksberg Kommune velkomstmøde for nye virksomheder i festsalen på Frederiksberg Rådhus. Arrangementet var rettet mod virksomheder, der enten var startet inden for de seneste to år eller for nylig var flyttet til kommunen. Kommunen præsenterede sine tilbud til erhvervslivet, mens Erhvervshus Hovedstaden bidrog med information om gratis sparring og puljemidler.
For de deltagende virksomheder havde mødet en praktisk funktion. Nye virksomheder skulle ikke alene finde kunder og leverandører, men også orientere sig i kommunale kontaktveje, rådgivningstilbud og lokale netværk. Ved at samle informationen på rådhuset gjorde Frederiksberg Kommune det lettere for virksomhederne at få en første kontakt til både den kommunale erhvervsservice og andre virksomheder i området.
Arrangementet viste samtidig, at kommunens erhvervsindsats ikke kun rettede sig mod større eller etablerede aktører. Iværksættere og tilflyttede virksomheder blev behandlet som en særskilt målgruppe, fordi de havde behov for at forstå lokale muligheder og regler. Den tilgang kunne styrke virksomhedernes adgang til rådgivning tidligt i deres etablering og gøre det lettere at indgå i lokale samarbejder.
Velkomstmødet blev afholdt på Frederiksberg Rådhus i Smallegade. Placeringen samlede kommunens myndighedsrolle og erhvervsservice på samme sted. For virksomheder med kort historik i kommunen betød det, at mødet både fungerede som introduktion til Frederiksberg Kommune og som indgang til et bredere erhvervsnetværk.
Grøn Vækst gav virksomheder en fælles platform
Den 2. september var der netværksmøde for virksomheder, som deltog i Grøn Vækst-projektet. Mødet blev holdt på Frederiksberg Rådhus og var en del af kommunens lokale erhvervsarrangementer. Formålet var at samle virksomheder omkring erfaringer, samarbejde og muligheder i forbindelse med grøn omstilling.
Grøn omstilling havde en særlig lokal betydning på Frederiksberg, fordi virksomhederne indgik i et tæt bymiljø med begrænset plads og mange daglige forbindelser mellem boliger, arbejdspladser, handel og institutioner. Initiativer om eksempelvis ressourceforbrug, transport og indkøb kunne derfor få betydning både for virksomhedernes drift og for byens samlede funktion, selv om de konkrete løsninger måtte tilpasses den enkelte virksomhed.
Kommunens rolle bestod ikke alene i at stille lokaler til rådighed. Ved at indarbejde Grøn Vækst i den lokale erhvervskalender placerede Frederiksberg Kommune projektet som en del af den løbende erhvervsservice. Virksomhederne fik dermed en anledning til at mødes uden for den enkelte virksomheds daglige drift og til at undersøge, om fælles erfaringer kunne omsættes til konkrete tiltag.
Netværksformatet var også vigtigt for mindre virksomheder, som ofte havde begrænsede ressourcer til selv at følge udviklingen inden for grøn omstilling. Et lokalt møde kunne give adgang til viden og kontakter uden krav om, at virksomheden først skulle deltage i et større regionalt eller nationalt program. Den lokale forankring gjorde aktiviteten relevant for virksomheder, der arbejdede i Frederiksberg Kommunes tætte by- og handelsstruktur.
Erhvervspuljen finansierede seks lokale projekter
Frederiksberg Kommune oplyste i september, at Erhvervspulje 2026 var uddelt til seks projekter. Puljen var etableret for at støtte initiativer, der skabte liv, samarbejde og synlighed på Frederiksberg. Den var målrettet lokale erhvervs- og turismeaktører med idéer, der kunne styrke byens erhvervs- og byliv.
Kommunen havde i 2026 prioriteret tre indsatsområder. Det første var styrkelse af erhvervsnetværk, kulturliv og samarbejder. Det andet var arbejdet med “This is Frederiksberg” som kernefortælling og branding. Det tredje var styrkelse af værtskab og turismeinformation. Prioriteringen bandt erhvervslivet sammen med kultur, handel og besøgsøkonomi i stedet for at behandle virksomhederne som et isoleret område.
| Indsatsområde | Lokal betydning |
|---|---|
| Erhvervsnetværk, kulturliv og samarbejder | Skulle samle virksomheder, kulturinstitutioner og andre lokale aktører om fælles aktiviteter og videndeling. |
| “This is Frederiksberg” | Skulle styrke byens fælles fortælling og synlighed. |
| Værtskab og turismeinformation | Skulle forbedre information og modtagelse af besøgende, hvilket havde betydning for handel, kultur og lokale oplevelser. |
Et af de fremhævede projekter var et netværksprojekt under Frederiksberg Erhverv. Projektet skulle samle erhvervsliv, kulturinstitutioner, iværksættere og handelsgader om fælles aktiviteter og videndeling. For virksomhederne kunne den type samarbejde give adgang til nye kontaktflader og gøre det lettere at koordinere aktiviteter på tværs af byens handels- og kulturliv.
Erhvervspuljen havde dermed en funktion, der rakte ud over direkte støtte til enkeltvirksomheder. Midlerne blev brugt på projekter med en bredere lokal effekt, hvor værdien skulle opstå gennem fælles synlighed, samarbejde og aktivitet. Det gjorde puljen relevant for handelsgader, kulturaktører, turismeindsatser og virksomheder, der havde interesse i et levende bymiljø.
Erhvervsnetværkene koblede virksomheder til bylivet
Kommunens oversigt over lokale netværk viste, at der var planlagt netværksmøder i 2026, blandt andet den 23. september. Netværkene blev drevet af Frederiksberg Erhverv, mens Peter Bangs Vej Netværket blev drevet af BID-Danmark. Strukturen viste, at kommunen samarbejdede med lokale erhvervsorganisationer og områdefællesskaber frem for selv at stå for alle aktiviteter.
For erhvervslivet havde de lokale netværk betydning, fordi virksomhederne kunne mødes med udgangspunkt i konkrete gader, handelsområder og fælles udfordringer. En virksomhed på Peter Bangs Vej havde andre daglige vilkår end en virksomhed tæt på Frederiksberg Centret eller de centrale kulturinstitutioner. Områdebaserede netværk kunne derfor gøre dialogen mere anvendelig end brede arrangementer uden geografisk fokus.
Netværkene havde også en byudviklingsmæssig dimension. Når handelsliv, kultur og virksomheder arbejdede sammen, kunne aktiviteter koordineres bedre og kommunikationen til kunder og besøgende blive mere sammenhængende. Det var især relevant på Frederiksberg, hvor korte afstande gjorde det muligt at forbinde flere tilbud, men hvor mange forskellige aktører samtidig skulle finde fælles løsninger.
Kommunens erhvervsnyhedsbrev blev udsendt flere gange i september. Nyhedsbrevet fungerede som en direkte kanal til virksomheder om nye tiltag, ændret service, kurser, uddannelse, hjælp, tips og udbud. Den løbende kommunikation gav virksomhederne et samlet sted at følge kommunale muligheder i en måned, hvor flere forskellige erhvervsaktiviteter fandt sted.
Kommunens erhvervsservice blev gjort mere synlig
Septemberaktiviteterne viste en erhvervsservice med flere indgange: velkomstmødet henvendte sig til nye virksomheder, Grøn Vækst-mødet til deltagende virksomheder med fokus på grøn omstilling, og Erhvervspuljen til lokale aktører med projekter for by- og erhvervslivet. Tilsammen dækkede indsatserne både virksomhedens etablering, drift, netværk og lokale synlighed.
Frederiksberg Kommune oplyste, at virksomheder kunne kontakte erhvervsafdelingen via erhverv@frederiksberg.dk eller gennem kommunens erhvervsservice. Samtidig blev virksomhederne henvist til Erhvervshus Hovedstaden, hvor de kunne få sparring og information om puljemidler. Kombinationen af kommunal kontakt og regional rådgivning gav virksomhederne adgang til forskellige typer hjælp, afhængigt af om behovet handlede om lokale forhold eller bredere forretningsudvikling.
Den lokale erhvervsindsats var tæt knyttet til kommunens rolle som myndighed og byaktør. Virksomhederne havde behov for kontakt til kommunen om konkrete forhold, mens kommunen havde interesse i at understøtte arbejdspladser, handel, kultur og et velfungerende byliv. Septemberprogrammet samlede disse hensyn i aktiviteter, der både var praktiske og rettet mod længerevarende samarbejde.
For virksomheder på Frederiksberg var den vigtigste udvikling derfor ikke én enkelt beslutning, men et mere samlet tilbud af møder, netværk, rådgivning og projektstøtte. De konkrete initiativer gav virksomhederne mulighed for at få information, finde samarbejdspartnere og koble deres aktiviteter til kommunens arbejde med synlighed, grøn omstilling og byliv.
